70 års fødselsdag

Står der en 70-års fødselsdag for døren, så skal den da fejres, og det hele skal være i fødselarens ånd, for det er jo hans eller hendes dag. Men uanset, om det er dig, der skal fejres, eller en du kender, så kan det være godt med inspiration til alt fra invitationer, mad og underholdning samt til påklædningen, gave og fødselsdagskort, hvis du er gæst.

Dagen skal selvfølgelig gøres til en festlig og mindeværdig dag. Skal festen piftes op med et bestemt tema? Skal der være underholdning eller sjove indslag? Og hvad med musikken. Skal der komme et band, eller skal der laves en playliste klar? Der er mange overvejelser og beslutninger at gøre, når der skal holdes 70-års fødselsdag.

Kage til 70 års fødselsdag

Til dig der skal holde en 70-års fødselsdag

Når du kender datoen for, hvornår du vil holde din fest i anledningen af din 70-års fødselsdag, så er det bare med at gå i gang med forberedelserne, så dagen bliver præcis, som du ønsker den skal være.

Uanset om du vil forberede den selv eller have hjælp fra venner og familie, så er det rart at være i god tid. Og så er det tilmed hyggeligt at gå og pusle med forberedelserne til en stor fest.

Skal festen have et særligt tema?

Det er ofte skægt med temafester, så kan du skabe en stemning eller et univers inden for det givne tema. Hvem har for eksempel ikke prøvet en fest med 80’er-tema.

Men hvilket tema kunne i givet fald være skægt til en 70-års fødselsdag? Den rummer jo gerne flere generationer, og det er sjovest, hvis alle kan relatere til det valgte tema. Måske I alle kan drømme jer en festlig tur til Hawaii.

Indbydelser til festen

Til en 70-års fødselsdag skal der selvfølgelig være invitationer, som du kan sende ud til alle dem, du ønsker, skal deltage i din fest.

Det er smadderhyggeligt at klargøre og sende invitationer, selvom det kan være lidt af et arbejde, hvis du vælger at gøre det meste selv på gammeldags manér.

Det er dog en del af forventningens glæder og klart værd at tage med. Når dine invitationer er klar, så er det bare at få dem sendt af sted.

Pynt er altid godt til fester

En anden ting som er god at have til fester er pynt. Det er fint at se på og kan skabe en rigtig god stemning.

Hvis festen har et tema, så vælg pynt, der passer til temaet. Hvis ikke, så vælg det som du kan lide. Eller noget årstidsbestemt fra naturen, der kan bruges til pynt – forårsblomster, sommerblomster, kastanjer og så videre kan nemt og hurtigt blive til festligt pynt.

Hvor skal festen holdes, og hvad skal I have at spise?

Til din 70-års fødselsdag er det ret væsentligt at vide, hvor festen skal holdes, samt hvad I skal have at spise. Det kan du få hjælp til af en eventbutler og dermed spare dig selv for den del af arbejdet.

Der skal i hvert fald være styr på, hvor festen skal holdes, når du sender invitationerne ud til gæsterne. Hvor maden bedre kan vente og bestilles senere i forløbet, medmindre du vælger at lave maden selv.

En kage skal der også til. Husk endelig på fødselsdagskagen – eller kagerne, hvis der kommer mange gæster. Du kan næsten ikke tillade dig at holde fødselsdag uden kage.

Skal det være din yndlingskage? Eller skal den have et tema som festen? Det er helt op til dig.

Festligt underholdning til din runde dag

En 70-års fødselsdag er en glimrende anledning til at hyre nogen, der kan stå for noget underholdning. Det kan være musikalsk underholdning, en entertainer, eller hvad du nu drømmer om af underholdning.

Men hvor finder du så lige en, der kan underholde til din fest? Prøv at kig på Eventzonen, hvor du både kan lade dig inspirere samt booke din underholdning.

Til dig der er gæst ved en 70-års fødselsdag

Er du blevet inviteret til en 70-års fødselsdag, så må du gøre dit til, at festen bliver god for fødselaren. Husk at medbringe en gave, samt at skrive et kærligt fødselsdagskort til glæde for modtageren. Måske kan du bidrage med et festligt indslag eller selv holde en tale for vedkommende.

Et fødselsdagskort til fødselaren

Når du skal til en 70-års fødselsdag, så er det god skik at medbringe et fødselsdagskort til fødselaren.

Hvis du ikke selv er så kreativ til at lave eller skrive kortet selv, så er der heldigvis lidt hjælp at hente ved for eksempel at anvende citater eller fødselsdagshilsner, der er formuleret i forvejen og så bare finde et fint kort til.

Et festligt indslag

Hvis du står fødselaren nær, så vil det være flot, hvis du holder en tale for vedkommende. Det kan være grænseoverskridende at holde tale, men det er så fint og rørende, og det skal nok gå godt. Eller du kan lave en sang, hvis du har en digterisk åre.

Men husk at koordinere med toastmasteren – hvis der er sådan én til festen – hvornår du skal holde din tale, eller hvornår din sang skal synges.

Vil du gerne bidrage til festen med et festligt indslag, musikalsk underholdning eller andet, så se hvad der kan lade sig gøre inde for dit budget hos for eksempel Eventzonen. Det er altid hyggeligt og festligt med et godt indslag til en 70-års fødselsdag.

Hvad skal du give i gave til en 70-års fødselsdag

Til en 70-års fødselsdag skal du selvfølgelig medbringe en gave til fødselaren. Måske har vedkommende alt i forvejen, og det kan derfor være svært at finde på, hvad du skal give i gave.

Men tjek udvalget af gaveidéer herunder, eller lad dig inspirere til andre gode gaveideer, som modtageren vil blive glad for.

Hvad skal du tage på af tøj?

Hvad du skal have på til en 70-års fødselsdag, afhænger først og fremmest af invitationen. Er der lagt op til et tema, skal du selvfølgelig holde dig til det.

Ellers kan du frit vælge mellem dit festtøj i klædeskabet. Men klæd dig festligt og anstændigt, og nyd en dejlig fest, hvor fødselaren bliver fejret.

Copyright 2024 - Pilanto Aps